Sommerglød

Sommergl_d.jpg SOMMERGLØD
-Giver hjertevarme til kolde hænder

Thanio blomsten er utrolig smuk. Dens røde blade, med nuancer af dyb lilla og skrigende gul er et betagende syn i det høje grønne græs, hvor den vokser. Blomsten i sig selv er på størrelse med hånden på en fuldvoksen mand og anses, som et tydeligt tegn på at nu er sommeren virkelig kommet. Duften er meget krydret og kraftig og de fleste ved, at man ikke skal plukke blomsten af stilken, da dens saft vil skabe kløe og hudirritation.

Thanio blomsten siges at være formet af middagssolens flammende skær og den vil brænde dem som rører den. Der er mange historier om ild, naturen og Thanioblomsten. Om natten vil blomsten udsende en svag orange-rød glød, hvilket har givet den navnet “Sommerglød” i folkemunde.

Urtekogere plukker gerne “Sommerglød” i midten af sommeren og gerne ved nymåne, hvor den lyser kraftigst. Bladene knuses i en morter og tørres, hvilket skaber et pulver af samme navn. “Sommerglød” pulveret bruges mest om vinteren til at varme kolde hænder og fødder. Man har dog også set helbredere bruge det til at redde folk som har været nedkølet i længere tid. Overdreven brug af “Sommerglød” skaber en allergisk reaktion, som giver kløe og et rødt udslæt.


Sommerglød

Fayambra illustratordk illustratordk